#elementor-action%3Aaction%3Dpopup%3Aopen%26settings%3DeyJpZCI6IjEwMSIsInRvZ2dsZSI6ZmFsc2V9
Sorg er forskellig fra menneske til menneske og forløber ikke på en bestemt måde eller i bestemte faser. Når man taler om sorgbearbejdelse refererer de fleste fagfolk til to-procesmodellen (også kaldt to-sporsmodellen) af Stroebe & Schut, som giver en mere nuanceret og elastisk forståelse af sorg end de ’gamle’ sorgfaseteorier. To-procesmodellen anerkender den virkelighed, som langt de fleste sørgende mærker på deres krop: At båndet til dem, de har mistet, er intakt; sorgen ’går ikke over’, men bæres videre som livsbagage og livserfaring. Sorgen er en melodi, som aldrig holder op, og som vil spille gennem hele ens liv med større eller mindre intensitet. Og vi sørger som de vidt forskellige mennesker, vi nu engang er, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at gøre det på.
To-procesmodellen viser, at det er nødvendigt med en god balance mellem at ‘passe sin sorg’ og at leve sit liv med de aktiviteter i dagligdagen og sammen med andre, som kan give glæde, energi og et – trods alt – meningsfyldt liv. Ingen mennesker kan holde til kun at være i sorgens rum. Man skal også kunne holde fri fra sorgen. Som sørgende er det helt normalt at pendulere mellem at være intenst optaget af sorgens følelser, den såkaldte tabsorienterede proces, og være optaget af livets almindelige gøremål, den reetablerende proces. At bevæge sig mellem disse to processer – eller mellem sorgens rum og livets rum – er en livslang måde at være menneske på.
Så længe et menneske er i bevægelse mellem de to processer, er det en helt normal måde at sørge på, som de fleste mennesker mestrer uden at få professionel hjælp. Problemer kan opstå, hvis man sidder fast i én af de to processer – da vil der som regel være tale om kompliceret sorg, som man skal have hjælp til. Hvis man er fastholdt i en af processerne kan det være tegn på kompliceret sorg – det vil sige, at man enten ikke vil forholde sig til den eller de personer, man har mistet, eller ikke kan forholde sig til nye udfordringer i livet, fordi sorgen fylder alt. Disse tegn viser sig ofte først et halvt år efter tabet.
Sorg og livsfaser:
Forskellen på måden at sørge er vigtig at forstå og anerkende, når man er i et parforhold. To mennesker sørger ikke på samme måde, selvom de måske er gift med hinanden og deler det samme tab. Det kan være den allerstørste udfordring for et parforhold og kræver en kæmpe parathed til at forstå, at man i mange år f.eks. kan svinge helt asynkront mellem de to processer. Eller at acceptere, at den vej, ens partner finder gennem sorgen, slet ikke ligner ens egen.
Børn kan ofte være rigtig gode til at bevæge sig mellem de to processer. Det ene øjeblik kan barnet være fordybet i leg, tilsyneladende helt upåvirket af tab og sorg. Det er barnets kloge måde at holde fri fra sorgen på. Det samler kræfter og kommer lidt til hægterne, før det bevæger sig ind i at beskæftige sig med tabet og sorgen. De voksne omkring barnet skal blot holde øje med, om barnet godt kan bevæge sig fra den ene proces til den anden.
Ældre kan risikere at blive usynlige i deres sorg og tab, og er en gruppe, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. Det er, som om omverdenen tror, at fordi man er i den sidste del af ens liv, da må man forventes at lide tab, så hvorfor gøre et stort nummer ud af det?
Ældre – som mennesker i alle aldre – skal have lov til at bevæge sig frit mellem de to processer. Sorgen over tabet af en ægtefælle eller et barn eller barnebarn fylder nøjagtigt lige så meget for en ældre person som for alle andre. Det er i høj grad omverdenens opgave at holde øje med, om den ældre får mulighed for at være i både sorgens og livets rum i en balance, der kan gøre livet meningsfuldt.
Ønsker du at læse mere om to-procesmodellen findes der mange gode artikler online. Se for eksempel ”Hvad er sorg? Skrevet af sorgforsker Maja O’Connor: Tema: Sorg og traume – reaktioner på at have mistet en nærtstående
I Danmark findes der to landsdækkende frivillige organisationer, hvis formål specifikt er at
støtte mennesker, der har mistet en pårørende til selvmord. På begge hjemmesider kan du
finde beretninger fra mennesker, der har mistet en pårørende til selvmord.
Landsforeningen for efterladte efter selvmord er en frivillig forening, der drives af mennesker, der selv har mistet en pårørende på grund af selvmord. Der er mulighed for at deltage i arrangementer, hvor du møder andre efterladte efter selvmord.
Du kan ringe til kontakttelefonen på tlf.: 7027 4212 og lægge en besked, så vil du blive
kontaktet hurtigst muligt. Læs mere på: www.efterladte.dk
NEFOS – netværket for selvmordsramte, er en rådgivningsindsats, der giver sorgrådgivning til efterladte efter selvmord. NEFOS er landsdækkende og baseret på
frivillige rådgivere, der er uddannet af NEFOS. De frivillige rådgivere yder både individuel
rådgivning og leder samtalegrupper, hvor man er sammen med andre efterladte, der har
mistet ved selvmord.
Du kan ringe til kontakttelefonen på tlf.: 6312 1226 eller skrive en mail til: kontakt@nefos.dk.
Du kan læse mere på www.nefos.dk
Andre hjælpeorganisationer, hvor du har mulighed for at få hjælp til sorgbearbejdelse
Det Nationale Sorgcenter har tilbud til både voksne, unge og børn. Du kan læse om de
forskellige tilbud i Aarhus, Odense og København, samt finde viden om sorg her: www.sorgcenter.dk
Det Nationale sorgcenter har også en sorgvejviser, hvor du kan finde sorggruppetilbud i
hele landet: www.sorgvejviser.dk
Livslinien kan du kontakte, hvis du er pårørende eller efterladt ved selvmord. De har både rådgivning via telefon, mail og chat: www.livslinien.dk
Særligt for børn og unge
Børns Vilkår: yder gratis og anonym støtte til børn og unge gennem telefon, sms, chat og
en brevkasse. Du kan læse mere her: bornetelefonen.dk
Skyggebørn tilbyder samtalegrupper for børn og unge i sorg, som har mistet én, der står
dem nær: www.skyggeboern.dk
I tiden efter et dødsfald er der mange praktiske ting og opgaver, der skal løses, samtidig med at man måske er i chok og i sorg.
Mange af de praktiske opgaver kan bedemanden hjælpe med, og hvis du har et netværk, hvor der er nogen der tilbyder hjælp, så tag imod alt den hjælp, du kan få.
Særligt for børn og unge
For at få hjælp til børn og unge i familien er det vigtigt at kommunen kontaktes. Daginstitutioner, skole og uddannelsesinstitutioner kan hjælpe med at støtte familien, hvis de får besked om dødsfaldet.
Læs mere om sorg her
Hvis du professionelt eller privat kommer i kontakt med mennesker, der har mistet, kan du printe og udlevere enten pjecen eller informationsarket.
Det kan være en stor hjælp, da efterladte efter selvmord ofte efterlyser oplysninger om,
hvor de kan få hjælp og støtte i kølvandet på dødsfaldet.
Der findes ikke en ensrettet offentlig indsats for efterladte efter selvmord. Pjecen er et samlet overblik over de muligheder, der er for hjælp og støtte. Du skal printe pjecen som ”hæfte” for at den får det korrekte format. På nogle computere skal du gemme filen som pdf. før du kan printe som pjece. Find pjecen her
Du kan printe informationsark her
Hvis du ønsker faktuel viden om selvmord, kan du læse mere om emnet her. Linket indeholder information om selvmord, herunder selvmordsforebyggelse.
Den side, du kommer ind på via linket, er oprettet af Det Nationale Partnerskab til
Forebyggelse af Selvmord og Selvmordsforsøg, og den har til formål at samle og dele
information og viden om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Hvis du som efterladt har tanker om selvmord eller har haft et selvmordsforsøg, kan du
finde gratis hjælp her.
Der findes ikke et fast struktureret offentligt tilbud specifikt til mennesker, der har mistet en pårørende ved selvmord. Der er forskellige muligheder, alt efter hvilken kommune og
region du bor i.
Akut krisehjælp
Der er mulighed for at få en akut krisesamtale på en psykiatrisk skadestue, PAM, som har
åbent døgnet rundt. Du kan også kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Hvis du som efterladt får tanker om selvmord eller har haft et selvmordsforsøg, kan du her se, hvor du kan få akut krisehjælp i din region:
www.selvmordsforebyggelse.dk/selvmordstanker/behandlingstilbud.
Krisehjælp
Hvis du bor i Region Sjælland, tilbyder Klinik for Selvmordsforebyggelse terapeutisk hjælp
til efterladte efter selvmord. Du kan kontakte klinikken direkte på
tlf.: 5853 7373 mellem kl.8.00 – 15.00 på hverdage.
De øvrige regioner henviser til akut krisehjælp – se ovenfor.
Psykolog
Du kan kontakte din egen læge, hvis du har brug for en samtale eller henvisning til
psykologhjælp. Din læge kan inden for 6 måneder efter hændelsen give dig en henvisning, som giver dig 60 % tilskud til honoraret for 12 konsultationer hos en psykolog.
På www.psykologeridanmark.dk kan du finde psykologer, der har aftaler med det offentlige i din region.
Præst
Nogle kan opleve, at det hjælper at tale med en præst – uanset om man er troende eller
har en anden trosretning. Du kan finde din lokale sognepræst her: www.sogn.dk.
Folkekirken har også en rådgivning på nettet, hvor det er muligt at skrive anonymt med en præst online. Du finder rådgivningslinjen her: www.sjaelesorg.nu
Derudover tilbyder mange sogne sorggrupper. Se mere på: www.folkekirken.dk/folkekirken-arbejder/sorggrupper
Hvis du er på denne side, fordi du har mistet en pårørende ved selvmord, har du den
dybeste medfølelse for dit tab. Det kan være en svær og overvældende tid.
En gruppe af efterladte, professionelle og forskere har samlet links og information på
denne hjemmeside. Vi håber, at du kan finde det, du har brug for lige nu.
Der er omkring 575 selvmord om året i Danmark. I kølvandet på hvert eneste selvmord er
der et stort antal familiemedlemmer, venner og bekendte, der er påvirkede af tabet.
Mennesker, der har mistet en pårørende ved selvmord, reagerer meget forskelligt, alle
følelser, reaktioner og måder at sørge på er normale. Der er intet forkert eller rigtigt.
Selvom det kan være svært at tro, så fortæller efterladte efter selvmord, at de på et
tidspunkt oplever, at der er plads til andet end sorgen i deres liv. Sorgen er et livsvilkår, men det kan stadig blive et godt liv.
Nogle efterladte har behov for hjælp og støtte og/eller brug for at vide mere om selvmord og sorgen efter selvmord.
Der findes ikke en ensrettet offentlig indsats for mennesker, der har mistet en pårørende
ved selvmord. På denne hjemmeside kan du finde information og få et overblik over de forskellige muligheder for hjælp og støtte.